26/06/2025 0 Kommentarer
koncert
koncert

Koncerten d. 3 juli kl. 20.00 med OPHAV.
OPHAV består af sangeren Helene Blum, violinisten Harald Haugaard og pianisten Christoffer Møller som har kendt hinanden i mange år og arbejde sammen siden 2003. I deres arbejde ligger en fælles stor veneration for og kærlighed til danske sange, både de ældre og de nykomponerede. Enkelhed, inderlighed, kraft, virtuositet, historie og leg er stikord til Ophavs musik.
Christoffer Møller er født og opvokset i Løgumkloster, hvor han som ung blev uddannet organist. Efterfølgende blev han uddannet jazzpianist ved Det fynske Musikkonservatorium og komponist ved det Rytmiske Musikkonservatorium. Christoffer Møller har spillet med en lang række danske og udenlandske musikker fra jazz, rock, og popscenen ex. Palle Mikkelborg, Søren Huss, Michal Falch og mange flere. Som komponist og arrangør har han arbejde med de fleste danske symfoniorkester og bigband, DR vokalensemblet samt DR Pigekoret.
Gennem de seneste 25 år har Harald Haugaard etableret sig som en af Danmarks fineste violinister. I sit virtuose spil forener han det legende lette med det halsbrækkende udfordrende i en karakteristisk dyb og melankolsk tone. Harald Haugaard er uddannet ved Det Fynske Musikkonservatorium, har tuneret over det meste af verden og modtaget en lang række priser for sit nyskabende og entusiastiske arbejde med folkemusik - heriblandt 13 Danish Music Awards.
Helene Blum har bjergtaget mange tilhørere over hele verden med sin klare stemme og rene inderlige udtryk. Hendes kunstneriske ståsted er både det nyskabende og det rodfæstede. Som sanger tager hun udgangspunkt i århundrede gamle sange, som hun genopfinder i nutidige fortolkninger og blander elegant med nye sange, ofte hendes egene. Hun er dybt forankret i det danske musikalske modersmål, men er samtidig ikke bange for at udfordre det. Helene Blum er lige som de to andre musik uddannet ved Det Fynske Musikkonservatorium og har bla. udgivet 5 anmelderroste album i eget navn og turneret over det meste af verden.
Kommentarer